Mine behandlingsløsninger tager altid udgangspunkt i samarbejde og forståelse for din situation, boligforhold, tid i hverdagen etc.

Jeg skræddersyr en behandlingsplan, der er realistisk at fuldføre for dig og kan tilpasses i din travle hverdag. Behandlingen følges til ende, indtil du er tilfreds med resultatet.

Mine behandlinger bunder i venlighed, forståelse og tålmodighed, og jeg giver dig værktøjerne til at løse de adfærdsmæssige udfordringer, du oplever med din hund eller kat. Ved et adfærdsrelateret problem er det dig som ejer, der laver den største del af træningen, men jeg kan guide og vejlede dig undervejs og tilrette de træningsmetoder, du skal anvende for at opnå et resultat, som du er tilfreds med.

Gennem mine mange år som praktiserende dyrlæge og underviser på hvalpesocialiseringshold har jeg fået en god forståelse for dyrenes signaler, kropssprog og adfærd. Jeg prioriterer at lære dig at forstå dit dyrs adfærd, og dermed få det bedst mulige samarbejde med din firbenede ven fremover.

Jeg træner udelukkende efter belønningsbaserede og positive metoder og holder mig løbende opdateret via kurser og videnskabelige artikler på området.

Kontakt mig