Når du oplever, at der er adfærdsmæssige udfordringer eller konflikter i hverdagen mellem dig og dit dyr, er det værd at overveje en adfærdsbehandling.

Nogle hunde er ustyrlige, når de ser en anden hund, andre igen kan ikke være alene hjemme. Somme tider tisser katte i møblerne, andre katte kan ikke tolerere synet af hinanden og nogle gange er der flere adfærdsmæssige udfordringer på en gang. I sådanne tilfælde er det som regel ikke nok med en enkelt konsultation, men i stedet et længere forløb med flere opfølgende besøg.

Jeg tilbyder adfærdsbehandlinger i dit eget hjem, hvor jeg har mulighed for at se din hund eller kat i dyrets hjemlige omgivelser.

Mine behandlinger bunder i venlighed, forståelse og tålmodighed, og jeg giver dig værktøjerne til at løse de adfærdsmæssige udfordringer, du oplever med din hund eller kat. Ved et adfærdsrelateret problem er det dig som ejer, der laver den største del af træningen, men jeg kan guide og vejlede dig undervejs og tilrette de træningsmetoder, du skal anvende for at opnå et resultat, som du er tilfreds med.

Mine behandlingsløsninger tager altid udgangspunkt i samarbejde og forståelse for din situation, boligforhold, tid i hverdagen etc. Jeg skræddersyr en personlig behandlingsplan, der er realistisk at fuldføre for dig og kan tilpasses i din (travle) hverdag. Behandlingen følges til ende, indtil du er tilfreds med resultatet.

Jeg træner udelukkende efter belønningsbaserede og positive metoder og holder mig løbende opdateret via kurser og videnskabelige artikler på området.

Inden en adfærdsbehandling indledes, bør dit dyr være undersøgt klinisk hos din egen dyrlæge. Dette gøres for at udelukke, at sygdom ligger til grund for eller er medvirkende til de adfærdsudfordringer, du oplever hos dit dyr. Eksempelvis kan smerter gøre dit dyr aggressivt, og urenlighedsproblemer kan skyldes infektioner.